Denmark flag Denmark – The Symphonic Dream

Lars Boutrup har efterhånden etableret et stort katalog af indspilninger og udgivelser. Udover at have være en aktiv del i bands som Supernova, Baby Electric, Big Bang, Simcess og Jeep m.fl., har han bidraget med kompositioner til mere end 200 stumfilm til både det danske og svenske filminstitut.

På Boutrups andet instrumentale udspil, “The Symphonic Dream”, indgår 8 instrumentale kompositioner, omspundet i et sammenspil mellem atmosfæriske synthesizere og listige soloer. Alle numrene er instrumentale, og lydbilledet bliver hovedsageligt domineret af keyboardspil. Numrene består oftest af opbyggende fraser, som munder ud i diverse keyboardsoloer eller andre vekselstykker.
“The Symphonic Dream” adskiller sig langt fra den typiske pop og rock, derfor er det muligvis tiltænkt, at oplevelsen deri også skal være andreledes. Musikken egner sig bedre som soundtrack til spil eller film, men udover dette vil musikken kun have optimalt formål ved liveoptrædender.

For fans og kendere af keyboard-musikken vil dette album blive en interessant tilføjelse til kollektionen, hvorimod virvaret af toner hurtigt vil blive overskueligt for den almindelige lytter, da man til tider savner et fast holdepunkt.

Anmeldt af: Max Uldahl

The-Symphonic-Dream-cover-thumb40